Livet på Egmont

Egmont kollegiet er meget mere end bare et sted at bo. Egmont er for dig, der gerne vil engagere dig i sociale fællesskaber på tværs af uddannelser, baggrunde og interesser. Vi er placeret midt mellem Østerbro og Nørrebro med udsigt til Fælledparken. Kollegiet er dermed omgivet af by- og studieliv, og her er fuld af muligheder. Det er et kollegie for dig, der gerne vil dele hverdagen med andre og deltage aktivt i det sociale fællesskab.